For nylig udsendte det franske pladeselskab Frémeaux & Associés en boks med 4 CD’er med titlen Duke At His Very Best, med optagelser fra perioden 1940-42. Disse optagelser er blandt de mest kendte med Ellington overhovedet, så det er ikke interessant i sig selv. Musikken har været udsendt mange gange i forskellige indpakninger, fx på 3CD sættet The Blanton-Webster Band (Bluebird) fra 1986. Det som gør boksen interessant, er den usædvanligt gode lydkvalitet.
Lydtekniker Tony Baldwin skriver selv i booklet’en om hans tilgang til lyd-restaureringen: “For the present set I have used, where possible, multiple copies of the 78 rpm discs. I have applied a minimum of filtering and digital processing to the transfers, at the modest expense of a little surface noise and slight occasional distortion. The priority has been to convey the dynamic range and musicality of the Ellington orchestra.”
Resultatet er særdeles vellykket! Lyden er meget detaljeret og dynamisk, og de høje frekvenser bibeholdt. Den tilbageværende støj, som Baldwin omtaler, er minimal og forstyrrer ikke oplevelsen på nogen måde.
Samtlige numre fra det gamle Blanton-Webster sæt er medtaget (hvilket vil sige alle optagelser med det store orkesteret udgivet på RCA-Victor), men organiseret en smule anderledes. Sættet går kronologisk frem, men er delt op i to, således at CD 1-2 indeholder de såkaldte key works, mens CD 3 indeholder de mere kommercielle indspilninger.
Udover de 66 optagelser med det store orkesteret, er der også 28 optagelser med mindre grupper, heriblandt de 4 duetter med Ellington og bassisten Jimmy Blanton. CD 4 indeholder optagelser udgivet i Johnny Hodges, Barney Bigard og Rex Stewart’s navn, typisk med 4 blæsere og rytmegruppe.